Lokki på tur

Oplevelser

Sønderjylland er fyldt med gode oplevelser, om det er shopping, hygge og slentreture i de gamle hyggelige gader i købstederne Aabenraa, Haderslev og Sønderborg.
Eller 40 km sydpå til grænsebutikkerne og den flotte havneby Flensborg.
Eller til historien i Dybbøl Mølle/1864 og Frøslevlejren .
Måske er det mere de flotte bugter, småøerne og det maritime der trækker.
Halvøen Kalvø ligger i gåafstand fra campingpladsen, Barsø kan nås med en lille færge og den lidt større Årø kan I sejle til med Fjordbåden Helene fra Haderslev eller med færgen fra Årøsund.
Er I mere til action så kan vi anbefale Klatreparken High-Park i Genner, Jump-A-Lot i Rødekro, Street Dome i Haderslev eller Danfoss Universe på Als.
I kunne også besøge en af de mange gode gourmetrestauranter, pandekagehuset Genner Hoel eller måske kaste jer ud i det store sønderjyske kaffebord og spise jer “sat” i kage.
I receptionen har vi et lille udvalg af brochurer ellers kan I se meget mere på: www.visitsonderjylland.dk